Link til oversigt med fletmøbler

Materialebeskrivelse for rattanmøbler.

Rattanmøbler, som også kaldes fletmøbler, kurvemøbler eller manillamøbler, er et bæredygtigt naturprodukt fra tropiske skove. Rattan er et fleksibelt materiale, der gør det meget velegnet til fremstilling af møbler.

Rattan er et smukt materiale med større eller mindre naturlige variationer, og ikke to møbler er fuldstændig ens. Den håndværksmæssige fremstilling giver rattanmøbler et spændende særpræg, som ikke kan sammenlignes med maskinfremstillede møbler. Der må forventes forskel i tykkelserne på materialerne samt mærker og farveforskel fra fremstillingsprocessen. Forskellene vil dog falde ind i det naturlige look.

Derudover kan man glæde sig over, at rattan er miljømæssig bæredygtigt produceret og kan indsamles uden at skade skovene


Rattanmøbler er et halvrustikt naturmateriale, der vil få patina ved brug.

Overfladen på rattanmaterialerne er typisk lakeret med en mat eller halvmat lak, der ikke kræver særlig vedligeholdelse ud over almindelig rengøring.
Er møblerne indfarvede, skal brugeren være opmærksom på, at der ved stød mod andre hårde materialer kan forekomme afskalninger, samt at der ved den naturlige fleksibilitet i materialerne vil kunne opstå variation i udtrykket. Ønskes mærker udbedret bedst muligt, kan brugeren anvende en egnet farvet tusch eller passende maling, men de fleste vil blot kalde det patina.
På trods af omhyggelig forarbejdning kan der være enkelte steder, hvor materialet ”stikker lidt ud”, så det fx kan hænge i tøjet. Dette udbedres let ved lidt slibning med fint sandpapir. Skulle der med tiden pga. uheld knække en vikling/binding, limes denne ind igen med egnet lim.
Ved brug af sædehynder vil man opnå både yderligere komfort og beskyttelse.

Har dine rattanmøbler metalstel, er disse overfladebehandlet med en stærk pulverlakering uden underliggende galvanisering.

Rattanmøbler fremstillet af natur-rattan er til indendørs brug. Hvis de kortvarigt bruges udendørs, skal de beskyttes mod fugt, regn og kraftig sollys.

Køber du kurve- og fletmøbler hos Living in Harmony, er du sikret møbler med omtanke lige fra design til slutbruger.

God fornøjelse med de smukke møbler og kontakt os gerne ved spørgsmål.