MATERIALEBESKRIVELSE for massivt træ, laminater, finer og andre materialer
Living In Harmony er specialister i møbler fremstillet af massivt hårdt træ, og er blandt de bedste i Danmark på dette område. Vi tilbyder naturligvis også møbler i andre materialer som højtrykslaminat og gode finersorteringer. Kendetegnende for dem alle er, at de er lavet af godt kvalitetsprodukter og håndværksmæssig korrekt udførelse. I vores forretning får du en faglig god og grundig vejledning i både valg af materialer, behandlingsformer, ibrugtagning og vedligeholdelse - du får en personlig service af fagfolk med god tid til at finde den rigtige løsning til dig!
Hvorfor vælge massivt træ frem for andre materialer?
Massivt træ er et af de flotteste og mest praktiske materialer der findes, og netop derfor har det gennem århundrede med succes været brugt til møbelfremstilling. Den smukke struktur og træets åretegninger får materialet til at fremstå med en udstråling, der fanger øjet og hurtigt får hænderne til at glide hen over de "bløde" overflader og kurver.
Eftersom træ er et organisk materiale, vil det gradvist fremstå flottere med årene, da det vil få naturlig patina og på andre måder tilpasse sig forholdene i de enkelte hjem. Det er dog ikke blot de synlige faktorer, der fremhæver træet som noget enestående, også de praktiske egenskaber er særlig værd at nævne.
En af de helt store fordele ved massivt træ er, at skulle man få lyst til at give møblet et friskt og nyt udseende, efter f.eks. en skade eller mange års daglig brug, kan en bordplade let slibes og efterbehandles med den pågældende olie, sæbe etc.
Træsorter og behandling
De fleste af vores møbler er fremstillet af massivt træ og naturligvis skovet under miljøhensyn i Europa.
Træet er fra naturens side ofte meget lyst og kan ved en sæbebehandling næsten fremstå sådan i hele møblets levetid. Hvis man ønsker en lysere og mere hvidlig nuance, skal træet hvidolieres, og hvis der ønskes en mere varm og gylden lød, skal det behandles med naturolie - og på samme måde med vores grålige olietyper. Malede eller bejdsede/lakerede overflader fås i flere farver og nuancer.
Grundbehandling og færdigbehandling
De fleste træprodukter skal have en overfladebehandling med et egnet produkt for at være modstandsdygtigt som muligt over for hverdagens påvirkninger.
Næsten alle vores produkter er fra producenternes side grundbehandlet med f.eks. sæbe, olie eller lak/voks. Den efterfølgende behandling, som ikke kræver megen tid eller erfaring, foretages af kunden efter modtagelse af varerne ud fra vores anvisninger og de anbefalede plejemidler. Det er specielt spiseborde med overflader, der jævnligt påvirkes af slitage og almindelig brug, der kræver behandling. Diverse møbler som skabe, stole skænke m.m. stiller ikke samme krav til efterbehandling. Det kan anbefales at give lakerede overflader bivoks, da det giver en øget modstandsdygtighed.
Vi kan som en særlig service til vores kunder tilbyde færdigbehandling af træprodukterne på eget værksted, således at møblerne er klar til brug allerede ved modtagelsen. Kontakt os venligst hvis du ønsker priser og andre informationer om dette.
Generelt om træprodukter - VIGTIGT!
Nye møbler skal akklimatisere nogle uger efter modtagelse og opstilling i det endelige rum – så afvent og lad produkterne tilpasse sig forholdene.
Massive træmøbler (naturmaterialer) "arbejder" afhængig af materialetypen og i forhold til det miljø de står i. Ligeledes kan der efter produktion også være tolerancer, da 100% nøjagtighed er sjælden på naturmaterialer. Det vil sige, at der ved modtagelse eller senere kan opstå mindre forskydninger i overfladen, kanterne, overgang ved tillægspladerne, låger, skuffer m.v. og ved samlingen i midten af udtræksborde. Afvigelserne som producenterne henviser til i alle tilfælde, kan være op til ca. 3 mm.
Træet er fra fabrikkens side omhyggeligt nedtørret til korrekt træfugtighed på ca. 8 %, hvilket svare til en relativ luftfugtighed i hjemmet på 40-50 % ved 20 grader. Ved svingende temperatur og luftfugtighed vil træet arbejde og akklimatisere sig til forholdene, hvorved der kan opstå revner/vindridser, skævheder og forskydninger i selve træstykket eller i samlingerne mellem de enkelte træstykker jf. ovenstående. Dette er ikke en fejl ved træet, men blot en naturlig reaktion for et levende materiale.
Det er svært at sige i hvor stor en grad produktet vil ”arbejde”, da det afhænger af forholdene hos brugeren, så sørg for at have en så stabil temperatur som muligt og tilstræb altid at holde den anbefalede luftfugtighed særligt i frostperioder. Bemærk at særligt brændeovne, gulvvarme og direkte sollys vil udtørre træet, så hold et moderat varmeniveau, balancér luftfugtigheden, træk gardinerne om nødvendigt for og sørg for god behandling af træet med egnede produkter – se nedenfor.
Knaster og lyse/mørke/matte/blanke områder i træet kan forekomme i naturprodukter alt efter, hvordan strukturen i træet fremtræder, og hvilken type overfladebehandling der er anvendt. Det gennemsnitlige niveau efter sortering er forskelligt fra det ene produkt til det andet. For eksempel kan et bord fremstå med få mindre knaster i udstillingen, mens et nyt bord, der kommer ud til kunden, kan have flere knaster (eller omvendt). Dette betragtes som almindelige afvigelser.
Bemærk at der naturligt i egetræ forekommer det der heder ”spejel”, hvilket er lyse og oftest tværgående aftegninger. Dette er naturligt uanset, at det ikke vil fremkomme i alle møbler, da det er helt tilfældigt og gælder også for vores udstillingsprodukter. Særligt asketræ kan have meget splint (lyse streger/områder)
Forskellighed i det visuelle udtryk
Efter som at træ er et naturligt materiale vil to stykker aldrig fremtræde ens. Dette giver det færdige møbel sin helt egen karakter og gør det unikt. Vi kan af samme grund ikke garantere, at kunden vil modtage et produkt, der ser ud helt som det der f.eks. er set i udstillingen eller på en mindre prøve. Om årestrukturen falder lysere eller mørkere ud, eller f.eks. hvordan de enkelte planker er sammensat har vi ingen kontrol over, og det vil derfor være forskelligt fra gang til gang.
Bemærk at der i alle massive træsorter kan forekomme splint (yderste lyse stykke på træstammen), små knaster og naturlige strukturelle afvigelser. På massivt egetræ vil der i nogle planker/stave forekomme det det hedder "spejl" i træet (lys træstruktur på tværs af årene) - dette er med til at give egetræ den særlige smukke egetræskarakter.
Gode råd
Beskyt møblerne bedst muligt over for direkte strålevarme og tørt indeklima (særligt direkte sollys, gulvvarme og brændeovne jf. ovenstående), samt naturligvis også høj luftfugtighed, der kan opstå i u-opvarmede rum. Indendørs luftfugtighed skal helst være på 40-50% for at undgå revnedannelser (vindridser), skævheder og forskydninger. Vær særligt opmærksom om vinteren med længerevarende frostvejr der sænker fugtigheden kraftigt!
Opbevar massive tillægsplader vandret på fladen i et tilpas opvarmet rum og med god ventilation på begge sider af pladen - brug understøtning nederst og mellem pladerne af tynde lister - for at minimere risikoen for at de kommer til at bue og blive skæve!
Inden ibrugtagelse skal behandlings- og vedligeholdelsesvejledningen læses grundigt - den medfølger fakturaen eller en e-mail - så det rette plejeprodukt anvendes lige efter modtagelse af møblet samt, at den anbefalede løbende hyppighed overholdes for bedst muligt at modvirke ovenstående forhold.